så er det nu ! kan ikke vente...

Det er for vildt, nu nærmer alle de store udfordringer sig med hastige skridt og jeg glæder mig helt vildt til startskuddet for denne sæson.

Fredag til første adventurerace i Silkeborg. Løbet skulle være gennemført med AnneMette og Marie, men er nu helt anden besætning Tine, Tommy og undertegnede. Vindertiden er ca 7 timer og max tid 11 timer så der i mellem skulle vi gerne nå i mål.

Benene føltes helt klar og jeg ser både med glæde og frygt frem til 12 timer på mtb-en i Isterød i næste weekend. Det er noget nyt og jeg ved ikke helt hvad man kan forvente af krop og psyke. Men rart at vide at mine teammates også er der som trio og sole, mange kendte ansigter fra wateam samt min kæreste som hjælper, får nok brug for støtten specielt de sidste timer.
Nu kan tiden kun gå for langsom. Var lige på raceren til løb i går hvor det bare rullede derud af og bakkerne føltes lette, så er fortrøstningsfuld.

Er ellers ikke til racer men blev lidt fanget af den taktiske kørsel på turen rundt og prøvede det med at blive kørt frem til spurten at holdkammeraterne, det var super fedt og sejt kørt af Kristin og Tine og tak til jer, gode brede rygge gir læ til mig.



Nu mangler det bare at vejrprofterne garanterer solskin så kan det da ikke gå helt galt.
Ses derude.

Gode ben eller ej..

Træningen mod året H12 fylder stadig meget, cykling cykling, cykling. Så efter en lang vinter var jeg egentligt lidt spændt på at se hvordan formen var da jeg kørte 76 km mtb løb i Silkeborg d. 21 marts. Fra start følte jeg at benene bare var super og da jeg kom i mål havde jeg da også massevis af overskud. Det betød at jeg i ugen efter bare fortsatte og gav den gas med træningen uden en rigtig hvile dag, sluttede lørdag af med 5 timers hård havearbejde inden jeg søndag stillede op i fitness.dk mtb løb i Slagelse. Men men men, da havde kroppen fået nok, følte jeg mødte "muren" allerede på første stigning... så efter to timer måtte jeg udgå med sløret syn og rystende gummiben. Hm der var alligevel grænser for de gode ben og har nu lært at man skal huske hviledage og at havearbejde er "achillessenen til dårlige ben". Måske jeg skulle ansætte havemand eller kvinde så jeg kan cykle noget mere. Et tip jeg godt vil gi videre.

Nå men op på hesten kom jeg igen onsdag med let cykling og så endelig med 3 timer i Blåbjerg plantage påskelørdag, som bare er for fedt et sted at køre mtb, kan kun anbefales hvis man ikke ved hvor man skal tage hen med sin mtb. I dag må jeg så sige tak til Kristin for hendes fremrangende træningsplan: 25 km cykling, 3 km løb og så det hele gentaget 3 gange, hvad skal man ellers en påskesøndag...

Alt i alt går det godt med træningen hvis jeg husker at restitution også er god træning.

Og så er jeg nødt til lige at nævne at jeg er skuffet over at pigerne i stjernetræf slap for den irske bænk samt at der var skammel for at de kunne komme op at sukkenes dal... hvad sker der lige , var det ikke STJERNETRÆF

Fortsat go påske..