søndag den 26. september 2010

En uge efter marathon.. skøn lørdag







I går var bare en af de dage man er nødt til skrive om, og billederne ovenfor er bla en af grundende.

Lørdagen startede kl 9.30, i skøn solskinsvejr, med at mødes med kollegaerne og så skulle der dystes i bike and run. 2 skulle ud på en cykeltur på 13 km mens 3 af os skulle løbe hver 5 km. En punktering slog os desværre lidt tilbage i rækken, men pyt det var en hyggelig dag med efterfølgende øl og frokost i det grønne. Derudover skulle mine ben testet efter marathon for 6 dage siden og det viste sig til min overraskelse af de var top klar. Tog de 5 km på 20.44 så... rigtig godt tilfreds og humøret steg yderligere.

Mine dejlige nevøer og niece havde flere gange spurgt hvornår jeg kom hjem til dem igen og jeg besluttede derfor at køre hjem til familien lørdag eftermiddag. Havde en ny cd i bilen med lækkert syng-med-musik, så skruede op for volumen og sad så der og skreg med på Shakiras waka waka og "F... you" mens humøret igen steg. For hvad er mere skønt end tre børn som slet ikke kan vente til deres moster kommer hjem og så vide der venter det største hjerteligste knus.

Tja alt i alt en skøn dag, som jeg bare måtte dele med Jer.

søndag den 19. september 2010

H C Andersen Marathon - done og TAK




Sidder her 4 timer efter mit første marathon og tænker at det behøver jeg ikke gøre igen. Men kender jo også mig selv godt til at vide at man aldrig skal sige aldrig (meget klicheagtig) men sandt.

Planen: Følg ballonen med sluttid på 3.30 (dvs 5 min pr km) og overhal den ikke. Det blev nu aldrig noget problem af to grunde. 1. Ballonen lettede mod højere himmelstrøg efter 5 km. 2. Mine ben var ikke til en overhaling. Godt godt - løb min halvmarathon i personlig pr på 1.43 meeeennn det var jo kun halvdelen så måske ikke så klogt. Ved 29 km kom de ondeste, tunge lår så allerede, tempoet gik langsomt ned derfra, men som Kristin altid siger så er der ingen der kan tage det fra dig som du har løbet, klogt sagt.

Mit lille stunt: De tunge ben resulterede så også i at en 1 mm forhøjning på vejen fik slået benene væk under mig og min mtb styrte-teknik måtte i brug. Forlæns rullefald over højre skulder. Der lå jeg så og Kristin måtte komme med sin kranarm og hive mig op - og videre. Derfra løb jeg ikke mere på fortov men holdt mig til asfalt.

Alt i alt: kom i mål i 3.47 - vældig godt tilfreds, meget ømme og stive ben lige nu og med kvalme ved tanken om en energigel..

Vigtigt vigtigt vigtigt: Tusind tusind tak til dem som støttede mig på turen, var aldrig overladt til mig selv og min tanker om at gå gå gå og så bare gå lidt igen, tak til Jonas for udfordringen og godt løbet - knægt. Jeg kan nævne mine helt fantastiske kollegaer fra Kongensgade Genoptræning som var der for at heppe, min super seje chef, Samantha :-) som først selv løb en ½ marathon for så at cykle , tage billeder og underholde mig de sidste 21 km, kan man ønske sig bedre service fra sin chef ?! Og tak søde Kristin for din støtte og hjælp hele vejen. Da jeg så kom i mål stod Tine og farmor med service, gave og knusser. Jamen måske var det alligevel det hel værd når jeg nu kigger på det jeg har skrevet. En meget lang historie om mit 1. marathon, men løber nu hellere et adventure race i dobbelt så mange timer.

Det blev en lang takketale men jeg mener det sku.

onsdag den 1. september 2010

west coast challenge og løb.. løb



WCC blev igen i år et lige så fedt race som sidste år. Det med at racet starter kl 00.00 og du selv skal planlægge din rute, gir bare en hel anden oplevelse end så mange andre løb vi har været til. Tine, AnneMette og jeg stod klar i det vildeste skybrud mit ude på Kallemærsk hede. 29 poster blev fundet og vi kom i mål efter 12 ½ time uden skader eller total slidte men også med mange smukke naturoplevelser og op og nedture.
I den kommende weekend står den så igen på Langesøe adventure race som var startløbet til vores nuværende Team fit4run. AM, Tine og jeg har ikke løbet den sammen ud over første gang så det er super at vi igen i år tar den sammen.

Ellers står det mest på løb , løb og løb for at blive klar til HC A marathon. Er nu tilmeldt og det er vist kun en skade som kan forhindre mig i at stille op. Glæder mig trods det at jeg ved det også blir en kamp med mig selv undervej. Har dog været på 30 km træningstur som gik fint men mangler jo stadig så de sidste 12 km... Underholdning undervejs modtages med glæde.