søndag den 19. september 2010

H C Andersen Marathon - done og TAK




Sidder her 4 timer efter mit første marathon og tænker at det behøver jeg ikke gøre igen. Men kender jo også mig selv godt til at vide at man aldrig skal sige aldrig (meget klicheagtig) men sandt.

Planen: Følg ballonen med sluttid på 3.30 (dvs 5 min pr km) og overhal den ikke. Det blev nu aldrig noget problem af to grunde. 1. Ballonen lettede mod højere himmelstrøg efter 5 km. 2. Mine ben var ikke til en overhaling. Godt godt - løb min halvmarathon i personlig pr på 1.43 meeeennn det var jo kun halvdelen så måske ikke så klogt. Ved 29 km kom de ondeste, tunge lår så allerede, tempoet gik langsomt ned derfra, men som Kristin altid siger så er der ingen der kan tage det fra dig som du har løbet, klogt sagt.

Mit lille stunt: De tunge ben resulterede så også i at en 1 mm forhøjning på vejen fik slået benene væk under mig og min mtb styrte-teknik måtte i brug. Forlæns rullefald over højre skulder. Der lå jeg så og Kristin måtte komme med sin kranarm og hive mig op - og videre. Derfra løb jeg ikke mere på fortov men holdt mig til asfalt.

Alt i alt: kom i mål i 3.47 - vældig godt tilfreds, meget ømme og stive ben lige nu og med kvalme ved tanken om en energigel..

Vigtigt vigtigt vigtigt: Tusind tusind tak til dem som støttede mig på turen, var aldrig overladt til mig selv og min tanker om at gå gå gå og så bare gå lidt igen, tak til Jonas for udfordringen og godt løbet - knægt. Jeg kan nævne mine helt fantastiske kollegaer fra Kongensgade Genoptræning som var der for at heppe, min super seje chef, Samantha :-) som først selv løb en ½ marathon for så at cykle , tage billeder og underholde mig de sidste 21 km, kan man ønske sig bedre service fra sin chef ?! Og tak søde Kristin for din støtte og hjælp hele vejen. Da jeg så kom i mål stod Tine og farmor med service, gave og knusser. Jamen måske var det alligevel det hel værd når jeg nu kigger på det jeg har skrevet. En meget lang historie om mit 1. marathon, men løber nu hellere et adventure race i dobbelt så mange timer.

Det blev en lang takketale men jeg mener det sku.

3 kommentarer:

  1. Det var bare super sejt, søster. Det tager vi hatten af for. Næste gang du løber en marathon, skal hele familen nok komme og heppe på dig. Skal nok stå i mållinien klar med en kold øl til dig. Super sejt gået. Knus Karen

    SvarSlet
  2. Super flot. Det har du fortjent........ AM (farmor)

    SvarSlet
  3. Du beviste endnu engang, at du bare er for sej.Du har min fulde respekt!!:)

    SvarSlet