tirsdag den 26. oktober 2010

danser som en brækket arm !!!

Så kom langtidsskaden..... arghhh.. og ikke ved et sindsygt mtb styrt eller anden sportsudfoldelse men ja et styrt på dansegulvet lørdag nat.
Kom på skadestuen lørdag nat med god støtte fra teammaten Tine. Røngten viste et brud midt på radius og som skulle holdes sammen med en plade og skruer. Blir indlagt til operation og faster til mandag middag stadig uden at blive opereret. Tror nok jeg var sulten og tørstig da vi nåede mandag middag. Men lige pludselig dukkede min redningskvinde og ortopædkirurg Rikke op med overlægen ved min seng. Jeg bliver informeret om at vi skal prøve at undgå operation ved at gipse mig i 8 uger - 8 uger - 8 uger.. min hjerne står stille men jubler samtidig over jeg måske slipper for operationen. Det skal så chekkes på fredag hvor mit 1. røngtenkontrol skal vise om bruddet bliver på plads eller er instabilt og kræver skuer.
Ventetiden er nok den værste lige nu, for hvis bare det ligger rigtigt og stabilt så kan jeg snart komme i gang med træning igen.
Et mentalt projekt er i gang hver dag i min hjerne, for jeg er total afhængig af sportens adrenalinsus og sammenhold.