onsdag den 15. december 2010

er det en nissepige med brækket arm eller ?



Mon dette kan være mit nye jeg eller er det spam ! Nissepige med brækket arm på tur og nu ikke med gerimax drikkedunk men en odense pilsner !!

Men helt sikkert så glædelig jul og godt nytår til Jer alle i nisselandskabet.

Min træning af armen står stadig på forsigtig træning dog med stigende belastning da kontrol d. 10-12 viste at helingen ikke var hel optimal endnu. Løbet har gennem den sidste uge fungeret fint, så jeg er ikke helt gået i julehi. En slem slem oplevelse fik jeg i sidste uge da en kollega sagde til mig at min arm da ikke så tynd ud endnu. Det resulterede i at jeg målte omfanget af overamen som til min skræk viste sig af være 4 cm mindre på venstre end højre - hold da op, den kollega ville være sød da hun sagde det - tak.

Hvis nogle ergoterapeuter skulle læse dette ;-) så kan jeg fortælle at jeg har super god erfaring med at få varmet mit stive håndled ved at give den max gas på en kondicykel kombineret med indlagte hånd/arm øvelser siddende på cyklen. jeps og føles fedt bagefter hvis man er lidt "puls junkie".

søndag den 14. november 2010

status - sådan ser armen d.d. ud



Kan vist ikke sige at tiden flyver, men nu er de første 14 dage efter operationen gået og endnu 4 uger med ganske let belastning venter. Har fundet ro i ikke at kunne træne den første uge og bare slappe af og nyde besøg. Har også arbejdet den sidste uge på deltid samt fundet alternative træningsmetoder. Bla styrketræning af den anden arm som har en ok overførselsværdi til venstre, mave og rygtræning og så selvfølgelig bevægelighedstræning af mit meget stive venstre håndled. Desuden startet på kondicykel og heldigvis har jeg ingen smerter og det føles fint. Ja min dag er faktisk godt booket op.

Og så lige en fantastisk weekend som fotograf og hepper for mine dejlige team fit4run piger.

tirsdag den 2. november 2010

ny plan for Anni danse-mus !!!

fredag d 29 oktober var så dommens dag- holdt bruddet eller skulle der opreration til ? NEJ DEN VAR SKREDET.
Blev i første omgang ked af det, nok mest pga min nåleskræk og at jeg aldrig havde været i narkose. Måtte sluge den men kunne også se på røngten billederne at det var helt skævt. Fik tid til mandag d. 1 november, møde fastende ind og så vente på der var tid til mig. Det blev der kl 13, 13.40 slog jeg øjnene op på opvågningen nu med en skinne og 6 skruer i armen. Brix, som lægen der opererede mig kaldte sig, klarede det på 14 min og så sad den anatomisk helt korrekt. Jeg så røngtenbillederne af mit nye jeg, og kan kun give ham ret, det sidder perfekt. Som min "skinne veninde" Solveig sagde, ville der på et tidspunkt udbryde krig i min arm - hun fik helt ret. I løbet af natten vågnede armen op. Godt jeg havde valgt at blive sovende derude så jeg kunne få noget stærkere til natten. Fik super god betjening og service på OUH samt også et effektivt system at se og mærke. udskrevet i morges kl 8.30 og sidder nu her og funderer over hvad der skal ske de næste måneder. Må tage gipsen af om 12 dage, fik at vide jeg jo var ung med stærke knogler - yes, men kun løfte 1 kg de næste 6 uger.

Glemte helt at jeg jo fik målt hvilepulsen: 35, det kan jeg jo så være godt tilfreds med - måtte bare lige fortælle det. En ligegyldighed for mange..

Tusind tak til alle Jer som har hjulpet den enarmede adventureracer og dejligt med alle smser, telefon opkald og besøg. I er super.

tirsdag den 26. oktober 2010

danser som en brækket arm !!!

Så kom langtidsskaden..... arghhh.. og ikke ved et sindsygt mtb styrt eller anden sportsudfoldelse men ja et styrt på dansegulvet lørdag nat.
Kom på skadestuen lørdag nat med god støtte fra teammaten Tine. Røngten viste et brud midt på radius og som skulle holdes sammen med en plade og skruer. Blir indlagt til operation og faster til mandag middag stadig uden at blive opereret. Tror nok jeg var sulten og tørstig da vi nåede mandag middag. Men lige pludselig dukkede min redningskvinde og ortopædkirurg Rikke op med overlægen ved min seng. Jeg bliver informeret om at vi skal prøve at undgå operation ved at gipse mig i 8 uger - 8 uger - 8 uger.. min hjerne står stille men jubler samtidig over jeg måske slipper for operationen. Det skal så chekkes på fredag hvor mit 1. røngtenkontrol skal vise om bruddet bliver på plads eller er instabilt og kræver skuer.
Ventetiden er nok den værste lige nu, for hvis bare det ligger rigtigt og stabilt så kan jeg snart komme i gang med træning igen.
Et mentalt projekt er i gang hver dag i min hjerne, for jeg er total afhængig af sportens adrenalinsus og sammenhold.

søndag den 26. september 2010

En uge efter marathon.. skøn lørdag







I går var bare en af de dage man er nødt til skrive om, og billederne ovenfor er bla en af grundende.

Lørdagen startede kl 9.30, i skøn solskinsvejr, med at mødes med kollegaerne og så skulle der dystes i bike and run. 2 skulle ud på en cykeltur på 13 km mens 3 af os skulle løbe hver 5 km. En punktering slog os desværre lidt tilbage i rækken, men pyt det var en hyggelig dag med efterfølgende øl og frokost i det grønne. Derudover skulle mine ben testet efter marathon for 6 dage siden og det viste sig til min overraskelse af de var top klar. Tog de 5 km på 20.44 så... rigtig godt tilfreds og humøret steg yderligere.

Mine dejlige nevøer og niece havde flere gange spurgt hvornår jeg kom hjem til dem igen og jeg besluttede derfor at køre hjem til familien lørdag eftermiddag. Havde en ny cd i bilen med lækkert syng-med-musik, så skruede op for volumen og sad så der og skreg med på Shakiras waka waka og "F... you" mens humøret igen steg. For hvad er mere skønt end tre børn som slet ikke kan vente til deres moster kommer hjem og så vide der venter det største hjerteligste knus.

Tja alt i alt en skøn dag, som jeg bare måtte dele med Jer.

søndag den 19. september 2010

H C Andersen Marathon - done og TAK




Sidder her 4 timer efter mit første marathon og tænker at det behøver jeg ikke gøre igen. Men kender jo også mig selv godt til at vide at man aldrig skal sige aldrig (meget klicheagtig) men sandt.

Planen: Følg ballonen med sluttid på 3.30 (dvs 5 min pr km) og overhal den ikke. Det blev nu aldrig noget problem af to grunde. 1. Ballonen lettede mod højere himmelstrøg efter 5 km. 2. Mine ben var ikke til en overhaling. Godt godt - løb min halvmarathon i personlig pr på 1.43 meeeennn det var jo kun halvdelen så måske ikke så klogt. Ved 29 km kom de ondeste, tunge lår så allerede, tempoet gik langsomt ned derfra, men som Kristin altid siger så er der ingen der kan tage det fra dig som du har løbet, klogt sagt.

Mit lille stunt: De tunge ben resulterede så også i at en 1 mm forhøjning på vejen fik slået benene væk under mig og min mtb styrte-teknik måtte i brug. Forlæns rullefald over højre skulder. Der lå jeg så og Kristin måtte komme med sin kranarm og hive mig op - og videre. Derfra løb jeg ikke mere på fortov men holdt mig til asfalt.

Alt i alt: kom i mål i 3.47 - vældig godt tilfreds, meget ømme og stive ben lige nu og med kvalme ved tanken om en energigel..

Vigtigt vigtigt vigtigt: Tusind tusind tak til dem som støttede mig på turen, var aldrig overladt til mig selv og min tanker om at gå gå gå og så bare gå lidt igen, tak til Jonas for udfordringen og godt løbet - knægt. Jeg kan nævne mine helt fantastiske kollegaer fra Kongensgade Genoptræning som var der for at heppe, min super seje chef, Samantha :-) som først selv løb en ½ marathon for så at cykle , tage billeder og underholde mig de sidste 21 km, kan man ønske sig bedre service fra sin chef ?! Og tak søde Kristin for din støtte og hjælp hele vejen. Da jeg så kom i mål stod Tine og farmor med service, gave og knusser. Jamen måske var det alligevel det hel værd når jeg nu kigger på det jeg har skrevet. En meget lang historie om mit 1. marathon, men løber nu hellere et adventure race i dobbelt så mange timer.

Det blev en lang takketale men jeg mener det sku.

onsdag den 1. september 2010

west coast challenge og løb.. løb



WCC blev igen i år et lige så fedt race som sidste år. Det med at racet starter kl 00.00 og du selv skal planlægge din rute, gir bare en hel anden oplevelse end så mange andre løb vi har været til. Tine, AnneMette og jeg stod klar i det vildeste skybrud mit ude på Kallemærsk hede. 29 poster blev fundet og vi kom i mål efter 12 ½ time uden skader eller total slidte men også med mange smukke naturoplevelser og op og nedture.
I den kommende weekend står den så igen på Langesøe adventure race som var startløbet til vores nuværende Team fit4run. AM, Tine og jeg har ikke løbet den sammen ud over første gang så det er super at vi igen i år tar den sammen.

Ellers står det mest på løb , løb og løb for at blive klar til HC A marathon. Er nu tilmeldt og det er vist kun en skade som kan forhindre mig i at stille op. Glæder mig trods det at jeg ved det også blir en kamp med mig selv undervej. Har dog været på 30 km træningstur som gik fint men mangler jo stadig så de sidste 12 km... Underholdning undervejs modtages med glæde.

torsdag den 29. juli 2010

Og hvad så nu ?


Ja resten af sommeren står på løb og adventurerace. Specielt glæder jeg mig meget til west coast challenge, hvor vi forhåbentlig kan fremtrylle en bedre tid end de 16 timer sidste år.
Derudover er jeg vist "kommet til" at lave en løbeaftale med min arbejdskollega Jonas, som går på at vi skal gennemføre HC andersen Marathon. Utrolig hvad man kan blive loket til i en sommerferie.

I dag flyttede Kristin ud af "træningskollegtivet" på Demantsvænget og til København for at starte på betjentuddannelse. Jeg kommer sku til at savne dig K, men glæder mig til at høre om dine bedrifter i KBH og til at bakke dig op til din første Ironman.

lørdag den 24. juli 2010

salzkammergut trophy - for fedt



Først en tak til Malene fra Wateam som gav mig hendes startnummer til tropfy 2010. Skal nok huske vores deal.


Endelig kom sommerferien som igen i år skulle bruges i Østrig og med håb om at gennemføre de 120 km. vi var dernede en uge før start så vi kunne træne det at køre opad i timer. Jeg havde godt nok været på Vissenbjerg bakken på mtb, men det kan nu på ingen måde sammenlignes med de alperne. Alle træningsdage var med varmegrader over 30, men det var kun tilvænning. Benene føltes superklar på opkørslerne, men skrækken fra et styrt sidste år på en nedkørsel sad i kroppen. Det var bare umuligt for mig at slippe de bremser, og så er det jo lige før det også er farligt... hm ... øvede og øvede, men glædede mig hver gang til vi igen skulle køre opad et par timer !!!

Selve løbet er bare for fedt og super professionelt. Selvfølgelig var jeg total udmattet da jeg kom i mål og jeg havde flere gange måttet tale med store bogstaver til mig selv for den var max presset. Mit største problem var at jeg efter 6 timer fik mega kvalme hver gang jeg forsøgte at putte noget i maven. Stort problem at få energi nok. Så valgte de sidste 3 timer ikke at spise. Fremover skal jeg finde den bedste løsning på mad når jeg deltager i løb over 6-8 timer, da dette ikke er ukendt for mig.
Men igen et fedt fedt løb og jeg har nok ikke kørt den for sidste gang, men har dog lovet mig selv at jeg i hvert fald ikke skal køre længere og med flere højdemeter.

nordic 24 timer - mtb

Efter en pause på ca 1 måned fra mtb, var det endelig igen tid til at få indhentet noget cykling inden nordic 24. Jeg var begyndt at blive meget nervøs for om jeg skulle blive klar til det og ikke mindst 120 km i Østrig i juli. Heldigvis gir mit knæ ikke flere problemer og der kan bare cykles løs så meget som jeg orker. Nordic 24 er et fantastisk mtb løb som der hvert år blir set frem til og i år var ingen skuffelse og vi kørte en flot 3. plads hjem.
Efter nordic var det bare hjem og få mange km i benene inden turen til Østrig.

torsdag den 22. juli 2010

Lidt løb blev hurtigt til meget løb



Da løb nu var det jeg kunne og der var hurtig fremskidt på turene valgte Tine og jeg alligevel at stille op i extrem marathon, som blev til ca 56 kms orienteringsløb over 2 dage hvor der skulle løbes med oppakning. Der var dog skruet ned på distancen til 35 km turen i stedet for 50 km for ikke at være alt for pressede efter skaden. Heldigvis var der ingen problemer og Tine og jeg vandt i vores række. Nu skulle jeg bare hjem og igang på mtb igen så jeg kunne blive klar til vores hold til 24 timer i Holte og især til de 120 km i Østrig.

Stor nedtur vendt til optur


Lang tid siden sidste indlæg og der er sket ufattelig meget siden da. Fik en kæmpe nedtur da en knæskade efter SOK adventure gjorde at et af året stor mål nemlig H12 måtte droppes dagen før løbet.
Hele vinterens cykeltræning føltes lige pludeslig spildt og moralen var helt i bund og pludeslig kunne jeg i 14 hverken løbe, ro eller cykle ja ikke engang på arbejde uden at skulle tage smertestillende. hvad gør en utalmodig fysioterapeut så ?
sætter sig ned og har ondt af sig selv ? træner endnu mere ? Nej viser muskler og køber sig en foam roller og starter på udspænding udspænding og mere kedelig men åbenbart nødvendig udspænding af ydersiden af låret.
Resultat : Efter ca 14 dage igen småløbe men ikke cykle. Og hvad kan jeg så bruge det til , Følger i næste blog, hvor jeg nu prøver at opdatere de sidste måneder.

tirsdag den 27. april 2010

så er det nu ! kan ikke vente...


Det er for vildt, nu nærmer alle de store udfordringer sig med hastige skridt og jeg glæder mig helt vildt til startskuddet for denne sæson.

Fredag til første adventurerace i Silkeborg. Løbet skulle være gennemført med AnneMette og Marie, men er nu helt anden besætning Tine, Tommy og undertegnede. Vindertiden er ca 7 timer og max tid 11 timer så der i mellem skulle vi gerne nå i mål.

Benene føltes helt klar og jeg ser både med glæde og frygt frem til 12 timer på mtb-en i Isterød i næste weekend. Det er noget nyt og jeg ved ikke helt hvad man kan forvente af krop og psyke. Men rart at vide at mine teammates også er der som trio og sole, mange kendte ansigter fra wateam samt min kæreste som hjælper, får nok brug for støtten specielt de sidste timer.
Nu kan tiden kun gå for langsom. Var lige på raceren til løb i går hvor det bare rullede derud af og bakkerne føltes lette, så er fortrøstningsfuld.

Er ellers ikke til racer men blev lidt fanget af den taktiske kørsel på turen rundt og prøvede det med at blive kørt frem til spurten at holdkammeraterne, det var super fedt og sejt kørt af Kristin og Tine og tak til jer, gode brede rygge gir læ til mig.



Nu mangler det bare at vejrprofterne garanterer solskin så kan det da ikke gå helt galt.
Ses derude.

søndag den 4. april 2010

Gode ben eller ej..

Træningen mod året H12 fylder stadig meget, cykling cykling, cykling. Så efter en lang vinter var jeg egentligt lidt spændt på at se hvordan formen var da jeg kørte 76 km mtb løb i Silkeborg d. 21 marts. Fra start følte jeg at benene bare var super og da jeg kom i mål havde jeg da også massevis af overskud. Det betød at jeg i ugen efter bare fortsatte og gav den gas med træningen uden en rigtig hvile dag, sluttede lørdag af med 5 timers hård havearbejde inden jeg søndag stillede op i fitness.dk mtb løb i Slagelse. Men men men, da havde kroppen fået nok, følte jeg mødte "muren" allerede på første stigning... så efter to timer måtte jeg udgå med sløret syn og rystende gummiben. Hm der var alligevel grænser for de gode ben og har nu lært at man skal huske hviledage og at havearbejde er "achillessenen til dårlige ben". Måske jeg skulle ansætte havemand eller kvinde så jeg kan cykle noget mere. Et tip jeg godt vil gi videre.

Nå men op på hesten kom jeg igen onsdag med let cykling og så endelig med 3 timer i Blåbjerg plantage påskelørdag, som bare er for fedt et sted at køre mtb, kan kun anbefales hvis man ikke ved hvor man skal tage hen med sin mtb. I dag må jeg så sige tak til Kristin for hendes fremrangende træningsplan: 25 km cykling, 3 km løb og så det hele gentaget 3 gange, hvad skal man ellers en påskesøndag...

Alt i alt går det godt med træningen hvis jeg husker at restitution også er god træning.

Og så er jeg nødt til lige at nævne at jeg er skuffet over at pigerne i stjernetræf slap for den irske bænk samt at der var skammel for at de kunne komme op at sukkenes dal... hvad sker der lige , var det ikke STJERNETRÆF

Fortsat go påske..

onsdag den 10. marts 2010

lækkerbisken..



Er venligt blevet mindet om at det er lang tid siden der er kommet nyt på min blog (tak Malene) så det må jeg hellere gøre noget ved, hun har jo ret. Som tak er der her et hyldest billede af vores forbilledelige samarbejde, måske der også kan samarbejdes til H12 ??

Svanesø off road 10 km.
AnneMettes og mit store projekt med at arrangere et off løb løb er ved at nærme sig startskuddet. Alt er parat og klar og jeg tror det bliver et super flot og prof løb, vi er i hvert fald godt tilfredse med vores arrangement og sponsorer, nu mangler vi bare godt vejr og det hele også kører på søndag kl 11.00. Har igen i dag været ude at løbe ruten igennem, det bliver hård kost men også en sjov og helt anderledes rute. Styrtede godt nok en gang men ikke pga isen men pudselig var der meget mudder i et sving og så røg benene væk under mig, mon man kan savne sneen ? NEJ NEJ NEJ

Jeg er nødt til her på bloggen at nævne at jeg er så mega stolt af mine arbejdskollegaer på genoptræningen i Kongensgade. De sidste måneder er der virkelig blevet trænet igennem med styrke, løb og cykling, der er en fantatisk træningsmoral og fælles trænings stemning, så hvis jeg er ved at gå kold i træningen er der altid en som vil træne med om det er cykling, cross fit, løb eller andet sjovt, bla fredagsøl. Ja der er god grund til at være misundelig over så dejlige kollegaer.

Ps. Satser på Jonas i top 3 til Svanesø, han er en "dræber maskine" i bakket terræn..

lørdag den 2. januar 2010

solo 12 timer på mtb

Så blev det nye år skudt godt og grundigt ind. I år skulle det gøres med maner, dvs store raketter, lækker mad og drikke samt i dejlige venners selskab.
3 af os som var samlet nytårsaften har lige meldt os til 12 timers solo på mtb d. 8. maj.Så nu skal der skal der siddes mange træningstimer på cyklen, men så er det godt at vide at der også er andre som skal ud og køre de fynske veje tynde med mig.
Sjovt nok, bedst som jeg sad og tilmeldte mig røg der en besked ind på telefon svareren fra Malene fra WATEAM i København at nu var hun tilmeldt og ville udfordre mig, så den er hermed taget - Malene.
Året 2010 bliver rigtig mange timer på pronghornen, da nogle af de største mål er forskellige lange mtb løb.

År 2009 blev som vanligt afslutttet med 5 kms nytårsløb og hygge hvor vores sponsor sørger for hyggen før og efter. Eftersom achillessenerne har drillet meget under løb den sidste måned var det uden de store forventninger til resultatet jeg stod ved startlinjen. Men da jeg så få minutter før start bliver udråbt til en af favoritterne så slog det klik og mine sprinter ben blev fundet frem. En tid på 20.42 rakte ikke til en podieplads men jeg var særdeles tilfreds efter kun ganske lidt løb den sidste måned. Målet for 2010 er at få den tid under 20.00 - så du kan finde mig på vejene på cykel eller med løbeskoene på hvis skader ikke driller.

Godt nytår til alle.